Det er ikke hver gang, jeg er ude at rejse, at jeg har net. Så sent som sidste rejse til Nassfeld, Østrig med min efterskole havde jeg ikke net. Jeg gad i hvert fald ikke betale for det. Det var egentlig dejligt at være lidt væk fra de sociale medier, men jeg savnede også at tjekke, hvad der skete ude i verdenen. Jeg tror, det, der gjorde det nemmere, var, at jeg var sammen med mine venner, og vi lavede noget hele tiden.
Da vi var i Kenya, var der også perioder, hvor jeg intet net havde. 10 dage var den længste tid uden net. Det var, da vi var ude en landsby, og jeg kan huske, hvordan jeg gibbede efter de sociale medier, så snart vi tjekkede ind på hotellet. Jeg tror, det var en blanding af, at der ikke skete så meget i landsbyen, og så at jeg var yngre. De to ting, tror jeg, havde effekt på, hvor afhængig jeg var.
Jeg er afhængig af de sociale medier, men jeg kan sagtens uden dem - i hvert fald i en kortere tidsperiode.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar