Sidste dag

Bloggerfænomenet Mascha Vang

I dag er det fredag, og det betyder, at det er den sidste dag i vores kommunikationsuge - grunden til at jeg har blogget. Dagen i dag vil slutte af med, at Mascha Vang kommer på besøg. Hun er en kendt dansk blogger, som mest blogger om sit eget liv, sin datter, sin stil osv. Desuden er hun også model og realitystjerne. Mascha Vang kommer og holder et slags foredrag for os. Det bliver spændende at høre, hvordan man kan leve af at blogge, og hvordan det påvirker hendes eget og hendes families liv. Noget, der undrer mig, er, at hun ikke vil have spørgsmål om sin mand og datter. Normalt ville jeg tænke, er det er helt fair, og det er det selvfølgelig også, men mange af hendes indlæg handler om hendes datter, og derfor er det lidt mærkeligt, at hun ikke vil have spørgsmål om det. 

Det er som sagt den sidste dag med blogging i dag, så dette er også mit sidste indlæg. Det har været spændende at prøve, og det har da også været lidt sjovt at skrive, hvad der passer en og læse de andres blog. Dog bliver det at blogge aldrig mig. Det kræver for meget tid, for meget kreativitet til hvad man skal skrive om, og så har jeg ikke lyst til at dele mit liv med "hele verdenen". Jeg har respekt for de, som blogger, da jeg har fundet ud af, hvor meget tid og arbejde det kræver. Jeg elsker desuden at sidde og læse andres blog og blive inspireret af dem, men det bliver som sagt aldrig noget, jeg vil gøre. I hvert fald ikke inden for den næste tid. 

At rejse uden de sociale medier

Er du afhængig af de sociale medier? Venter du på det perfekte øjeblik til at tage et billede og poste det på instagram? Eller lever du i nuet? Når du rejser, tager du så billeder for at poste dem og vise andre, hvad du laver, eller nyder du øjeblikket? Jeg indrømmer det ærligt: jer er afhængig af de sociale medier. Jeg kigger de sociale medier, jeg følger hver evig eneste morgen og aften. Når jeg laver noget skolemæssigt, er det en rar måde at slappe af på ind i mellem - at tage et break. Men er jeg så afhængig, at jeg ikke kan undvære det? Er du? Svaret er nej - i hvert fald for mig.

Det er ikke hver gang, jeg er ude at rejse, at jeg har net. Så sent som sidste rejse til Nassfeld, Østrig med min efterskole havde jeg ikke net. Jeg gad i hvert fald ikke betale for det. Det var egentlig dejligt at være lidt væk fra de sociale medier, men jeg savnede også at tjekke, hvad der skete ude i verdenen. Jeg tror, det, der gjorde det nemmere, var, at jeg var sammen med mine venner, og vi lavede noget hele tiden. 

   Da vi var i Kenya, var der også perioder, hvor jeg intet net havde. 10 dage var den længste tid uden net. Det var, da vi var ude en landsby, og jeg kan huske, hvordan jeg gibbede efter de sociale medier, så snart vi tjekkede ind på hotellet. Jeg tror, det var en blanding af, at der ikke skete så meget i landsbyen, og så at jeg var yngre. De to ting, tror jeg, havde effekt på, hvor afhængig jeg var.

Jeg er afhængig af de sociale medier, men jeg kan sagtens uden dem - i hvert fald i en kortere tidsperiode. 

Next stop: Budapest

The next trip I will go on is a trip to Budapest, Hungary. I will go to Budapest with team from my continuation school, and the boys' handball team. We will go to Budapest as a school trip and a training camp. We don't know the program for Budapest yet, but I know some of the things we will do. Of course we will train and we have to play some matches against teams from Hungary. There will be time to fun, shopping and spacetime too, and we have been told that we are going to a Turkish bath too. One of the things I am looking forward to the most is a match. We don't know which match it is, but it may be a playoff match.
   We are going to Budapest in the end of week 9 and then week 10. I hope we will have a lot of fun, and I think we will. I am just really looking forward to the trip.

Budapest at night

Odense downtown

I dag var jeg som sagt et lille smut i Odense, hvor vi skulle på Mediemuseet, og så havde vi da også lidt tid på egen hånd. I forhold til at det var et museet, overraskede det mig, at det var lidt spændende. Jeg er ikke den største "museumkigger", men der var dog, nogle ting, jeg syntes, var fascinerende. Bl.a. så vi hvordan man trykte aviser i gamle dage, som I også kan se her i videoen. Det var desuden spændende at se, hvordan man brugte medierne førhen, hvor lang tid de egentlig har været her, og hvordan medierne kan ødelægge dit liv.

Efter besøget på Mediemuseet fik vi som sagt lidt tid alene. Jeg gik rundt med nogle piger, men vi lavede ikke rigtig det store. Det meste af tiden brugte vi på mad;) Vi startede med at gå på Joe and the Juice, hvor Sofie og jeg fik os en sandwich, som vi tog med på McDonalds, hvor de andre spiste. Derefter fik vi noget frozen yogurt på Yog Up. Vi kiggede da også lidt på butikker, men shopping blev det ikke til.

Mediemuseet

I dag skal jeg til Odense med min skole - Vejle Idrætsefterskole. Vi skal f'ørst og fremmest på Mediemuseet. Mediemuseet har eksisteret siden 1954 men med navnet: Dansk Pressemuseum og Arkiv. Først i 2003 ændres navnet til Danmarks Mediemuseum. Vi skal se udstillingen: Magtens medier - mediernes magt. Udstillingen viser mediernes historie og ytringsfrihedens historie. Desuden viser udstillingen også en undersøgelse, om medier er skadelige.
   Vi får også lov til at opleve Odense på egen hånd. Så det bliver utrolig hyggelig bare at gå rundt og hygge lidt og måske shoppe.

Uretfærdighed og Kenya

Uretfærdighed ses hele verdenen over. Det er noget, vi alle oplever. Men hvad er uretfærdighed? Uretfærdige ting for mig, kan være overfladiske for andre. I Danmark er der mange, der synes, det er uretfærdigt, hvis der er andre, der får flere goder end en selv. Helt lavpraktisk har jeg oplevet, at folk er blevet utrolig sure, hvis nogle har fået et lift, og de selv har skulle cykle. Men er det uretfærdighed? Eller er det bare grådighed? I hvert fald synes jeg ikke, det er uretfærdig - i forhold til så mange andre uretfærdige ting i verdenen. Vi bliver født med en sølvske i munden i Danmark, mens de må kæmpe bare for føden i verdensdele som Afrika, Asien og Latinamerika. Vi bestemmer ikke selv, hvilken familie vi er født i. Vi bestemmer ikke selv, hvilke vilkår vi har fra starten af. Så burde retfærdighed derfor ikke være noget, der findes verdenen over?

   

Jeg har selv oplevet uretfærdighed, da jeg var i Kenya for to år siden. Vi boede i en landsby i 10 dage og oplevede, hvordan livet var der. Vi fik denne mulighed, da en af mine forældres venner oprindeligt kommer fra Kenya. Inden havde jeg været meget skeptisk omkring det, da det med at tisse i et hul og ikke spise "normalt" mad ikke lige er mig. Heldigvis var det en helt anden oplevelse, jeg fik ud af det. Det var fantastisk at opleve, hvor glade de var, selvom de ikke havde meget. Jeg har før ofte tænkt, at man virkelig må have et træls liv, hvis man ikke har de muligheder og goder, som vi har, men de var oprigtige glade for det, de så havde. Der var ingen utaknemlighed. Dog var hjælp noget, der bare gjorde dem endnu gladere. De fik julelys i øjnene, da vi gav dem brugt tøj og aflagte spil, for hjælp er noget, alle kan bruge.

   I øjeblikket  er specielt fokus på uretfærdighed. "Danmarks Indsamling" kører nemlig rundt i landet. Personligt synes jeg, det er et fantastisk fokusområde, da det virkelig er noget, der er behov. "Danmarks Indsamlingen" er også noget, vi støtter på VIES. I dag var vi ude at tjene penge til det. Mange havde sponsorer, der enten sponsorerede pr. kilometer, eller som gav et engangsbeløb. Det er dejligt at vide, man gør en forskel, og det håber jeg, der er mange, der støtter op om. Lad os finde retfærdigheden i verdenen sammen!

Skitur uden sne?

Kan man stå på ski, når der ikke er sne for enden af bjerget? Kan man stå på ski, når der kun er 7 ud af 40 pister åbne? Kan man stå på ski, når man ikke kan se stoleliften foran sig selv, fordi der er så tåget? Svaret er ja - også selvom man er nybegynder. Sådan var forholdene nemlig for mig, da jeg i december var på skitur i Østrig med min efterskole.

Det var en tur, jeg havde glædet mig til i lang tid. Det tror jeg, vi alle havde. Jeg håbede stærkt på, at turen ville gøre os alle endnu tættere, og så glædede jeg mig selvfølgelig til at stå på ski - noget jeg kun havde prøvet få gange før. Det var dog bare lige et lille problem. En uge inden vi skulle afsted, var der stadig ikke faldet noget sne. Det ændrede sig dog, det var bare ikke meget der faldt.

De første par dage vi havde dernede var rigtig øv - i hvert fald i forhold til vejret. Det var så tåget, at man ikke kunne se stoleliften foran sig selv, det regnede, og min jakke gik i stykker. Jeg var utrolig negativ, og på 2. dagen havde jeg næsten ingen motivation til at stå på ski. Mine ben var ømme og jeg blev våd, da min ødelagte jakke ikke fungerede. Men vi hyggede os. Vi havde det så utrolig sjovt, og ingen grinede, når man faldt - det gjorde alle jo. Vejret var ikke længere noget, der kunne stoppe mig.
   Det blev dog også bedre. Altså vejret. Solen skinnede, som I kan se på billedet over, og temperaturen var dejlig. Jeg blev mere og mere vild med at stå på ski. Også aftenerne var hyggelige og sjove. For mig var vores skitur en af de hidtil bedste oplevelser på mit efterskoleophold